Pasta med baconsauce

2 pers.

lidt olie til stegning

1 løg, hakket

2 fed hvidløg, knust og finthakket

1 pk. bacon i tern

1 lille ds. koncentreret tomatpure

2½ dl piskefløde

salt, friskkværnet peber

frisk pasta

Kog pastaen, i godt saltet vand, til den er al dente. Hæld vandet fra og lad den dryppe af. Steg bacontern på en pande til de begynder at blive sprøde. Hvis det er nødvendigt tilsættes lidt olie og løg kommes ved, de sauteres til de bliver bløde, men uden at de tager for meget farve. Kom hvidløg i og sauter også dem, til de bliver bløde. Kom fløde ved og lad det koge ind, til det bliver lidt tykkere. Tilsæt tomatpure og pisk det ud, smag til med salt og friskkværnet peber. Server saucen til den friskkogte pasta.