
Pasta med skinke og ærter
4 pers.
2½ dl friskbælgede ærter, frosne kan også bruges
2 spsk. smør
250 g champignon i skiver
60 g prosciutto skinke, grofthakket
1 1/4 dl piskefløde
salt, friskkværnet peber
500 g fettuccine
1 1/4 dl friskrevet parmesanost
Bring en stor gryde vand i kog, kom godt med salt i og kog pastaen al dente. GEM 2½ dl af kogevandet.
Kom lidt vand i en kasserolle og kog ærterne i letsaltet vand i 3 minutter, hæld vandet fra. Smelt smør i en gryde og tilsæt champignon, lad dem stege i 3-4 minutter, til de tager lidt farve. Tilsæt skinke og steg i 1 minut. Hæld ærterne ved sammen med piskefløde, salt og friskkværnet peber. Skru ned for varmen, til laveste varme. Rør i det af og til, mens pastaen koges.
Hæld vandet fra pastaen, husk at gemme 2½ dl af kogevandet. Vend den friskkogte pasta med champignonblandingen, hvis det virker tørt, så tilsæt lidt af kogevandet. Tilsæt parmesan og vend det hele godt rundt. Server straks.