Pastasalat med kylling


4 pers.

300 g penne

2 kyllingebrystfileter

1 pakke bacon i tern

saft af 1 appelsin

½ rød peberfrugt, finthakket

½ frisk, rød chili, finthakket

2 fed hvidløg

groft salt, friskkværnet peber

1 krølsalat hoved

Kog pastaen til den er al dente i rigeligt, godt saltet, vand. Hæld vandet fra og skyl med koldt vand, lad det dryppe af. Steg kyllingebrystfileterne i lidt olie på en pande, krydr med salt og friskkværnet peber. Skær det i skiver. Steg bacon på en tør pande, til det er gyldent og sprødt, lad det dryppe af på køkkenrulle.

Bland appelsinsaft med chili og peberfrugt. Tilsæt presset hvidløg og smag til med salt og friskkværnet peber. Anret krølsalat, revet i mindre stykker, på 4 tallerkner. Fordel pasta og kylling ovenpå. Dryp dressingen over og pynt med ristet bacon. Server med lækkert brød.