4 pers.
75 g polenta
2 spsk. hakkede, blandede krydderurter
50 g rucola, hakket
50 g frisk, revet parmesanost
2 dl grønsagsbouillon
2 dl mælk
groft salt, friskkværnet peber
500 g champignon eller blandede svampe
lidt persille, finthakket
lidt friske timianblade, finthakket
Kom polenta, krydderurter, rucola og revet parmesan i en gryde sammen med bouillon og vand. Krydr med salt og friskkværnet peber og pisk til det begynder at tykne. Bred det ud i et letsmurt fad og stil det på køl i et par timer.
Steg champignon/svampe på en tør slip-let pande. Læg dem ovenpå den kolde polenta og drys med persille og timian. Kan bruges som selvstændig ret eller som tilbehør til bl. a. kylling.