
Portobellosvampe med gedeost
6 pers. (forret)
6 portobellosvampe
1 spsk. balsamico
1 dl olivenolie
2 håndfulde bredbladet persille, hakket
3 fed hvidløg, knust og finthakket
salt, friskkværnet peber
6 skiver parmaskinke, fedtkant taget af
6 skiver gedeost, skåret af en rulle
lidt friske timianblade
Forvarm ovnen til 250 grader.
Fjern stokkene af de rengjorte svampe. Bland balsamico, olivenolie, hvidløg, persille, salt og friskkværnet peber sammen. Stil svampene på hovedet i et letsmurt ovnfast fad (eller beklædt med bagepapir og penslet med olivenolie). Pensl marinaden på svampene og bag dem i ca. 10-12 minutter, afhængig af størrelse. Tag dem ud af ovnen og fyld dem med parmaskinke og 1 skive gedeost. Pensl med lidt olivenolie og kværn lidt peber over. Anret med lidt salat, vendt med en god dressing, som forret. Server dem varme.