Red De Kedelige Familie Arrangementer med Fælles Aktiviteter


Jeg er ikke den store fan af alle de arrangementer, man på et eller andet plan er tvangsindlagt til at deltage i, bare fordi man har en familie. Mine forældre har begge to rigtigt mange søskende, og det betyder at der nærmest ikke er en weekend fri. Der er altid en eller anden der har fødselsdag, jubilæum, bryllupsdag eller hvad ved jeg. Og da jeg stadig bor hjemme, er det ikke særligt nemt at komme på undskyldninger for ikke at kunne deltage.

 

Forstå mig nu ret: jeg elsker min familie. Jeg har svært ved at dele disse frustrationer med folk i virkeligheden, fordi mange af mine venner har et ret anspændt forhold til dele af deres familie, eller er vokset op uden en far eller en mor. Hvis jeg brokker mig over familiearrangementer, så himler de bare øjne af mig, og siger jeg burde være taknemlig for at have en familie der ønsker at mødes.

Men altså helt ærligt: bare fordi nogen har det værre, betyder det vel ikke, at jeg ikke kan ønske at forbedre min egen situation? Hvis jeg går sulten i en uge, så er det da stadig et problem jeg bør lede efter en løsning på, også selvom der er folk i Afrika der har endnu sværere ved at finde mad. At man ikke har det så slemt, som man overhovedet kan have det, betyder ikke at man bare skal trække på skuldrene og acceptere de problemer man har.

 

Så jeg begyndte at overveje, hvad det var ved familie arrangementerne jeg fandt så frustrerende. Det gik op for mig, at jeg altid var rastløs. Jeg kedede mig simpelthen, når jeg var der. Ofte sad jeg bare og drømte om de ting jeg ville lave, når jeg endelig kom hjem derfra igen. Så det var ligesom problemet: kedsomhed. Men hvorfor kede sig, når man er omgivet af så mange mennesker? Det burde være muligt at løse. Normalt kan en gruppe mennesker, der taler godt sammen, fint kunne få tiden til at gå. Hvad manglede der?

Så gik det op for mig: noget at lave sammen! Det var det manglende element: en fælles aktivitet. Så til det næste arrangement fylde jeg en rygsæk med kort, brætspil og så videre.

 

Det var en kæmpe succes! Og det var ikke bare de unge, der hurtigt kastede sig over tingene i min taske. Min far og min onkel stoppede også hurtigt med at tale om energimærkning hus, og begyndte på et spil klodsmajor i stedet. Måske snakken om energimærkninger og huskøb fortsatte over spillet – det ved jeg jo ikke. Men de smilede i hvert fald begge to meget mere, nu hvor de havde en aktivitet at snakke hen over.