4 pers.
1½ kg. ribben
1 spsk. eddike
BBQ sauce:
2 aromatiske tomater
1 dåse flåede tomater
4 fed hvidløg, pillet
1 rød peberfrugt, skåret i mindre stykker
1 løg, skåret i grove stykker
½ dl olivenolie
½ dl worcestershiresauce
3 spsk. rødvinseddike
saft af 2 lime
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. tørrede chiliflager
3 spsk. brun farin
groft salt, friskkværnet peber
Kom alle ingredienserne til BBQ-saucen i en foodprocessor eller blender og kør, til det er en glat masse. Hæld det i en gryde og lad det koge ind ved svag varme i 1 times tid.
Kog de hele ribben i en stor gryde i vand, tilsat eddike. Lad dem koge i 20 minutter. Tag dem op og lad dem køle af. Skær benene ud, skær mellem benene. Læg dem i et ovnfast fad, kom saucen over benene, vend godt rundt og dæk fadet med stanniol. Sæt i en 225 grader varm ovn og bag dem i 45 minutter, vend rundt i dem af og til. Kom mere sauce på . Server med colwslaw, en grøn salat og bagte kartoffelbåde.