Romfromage på biscottibund

6 pers.

Biscottibund:

150 g biscotti (italienske – hårde – småkager

75 g blødt smør

Romfromage:

6 pasteuriserede æggeblommer

7 blade husblas

100 g sukker

3/4 dl rom

3 pasteuriserede æggehvider

2½ dl piskefløde

Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter. Pisk æggeblommer rigtig godt med sukkeret (brug en el-mikser) til det er hvidt og luftigt. Rør rom i med en grydeske. Tag husblas’en op med det vand der hænger ved og smelt den over vandbad. Rør lidt af den piskede æggemasse i den smeltede husblas, hæld bagefter det hele tilbage i æggemassen. Pisk hviderne helt stive og i en anden skål piskes fløden til skum. Vend først de stiftpiskede æggehvider i og derefter flødeskummet, brug lette tag, så luften ikke slåes ud af fromagen.

Kør biscotti og smør i en foodprocessor, til det bliver en sammenhængende masse. Smør en springform og pres så biscottiblandingen godt ned i bunden. Hæld fromagen over og lad den stivne i køleskab i mindst 6 timer. Ved servering pyntes med lidt friske mynteblade og lidt meget fint smuldrede biscottikrummer.