Rug”risotto” med kylling

2 pers.

250 g champignon i skiver

olie til stegning

1 skalotteløg, hakket

3 fed hvidløg, knust og finthakket

1½ dl perlerug

1,2 liter hønsebouillon

2 kyllingebrystfileter

groft salt, friskkværnet peber

1 spsk. smør

75 g friskrevet parmesanost

100 g rucola

100 g semi-dried tomater

lidt frisk, høvlet parmesan

Steg champignon i lidt olie på en varm pande, til de er gyldne, krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Stil dem til side. Sauter løg og hvidløg i lidt olie i en gryde, rør i den til de bliver bløde, men ikke tager farve. Kom perlerugen i og tilsæt det meste af hønsebouillonen (hold lidt af det tilbage) og lad grøden simre i 30-40 minutter. Rør i det tit og tilsæt resten af bouillonen hvis den bliver for tyk. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Steg kyllingestykkerne i lidt olie på en varm pande, krydr med salt og friskkværnet peber.

Rør smør og revet parmesan i perlerugen, når den er mør. Hæld de stegte champignon i og smag til. Server rug “risottoen” til de stegte kyllingestykker sammen med rucola, semidried tomater, høvler parmesan og krydr med friskkværnet peber.