Russiske hakkebøffer

4 pers.

500 g hakket oksekød

3 spsk. kapers, hakket

1 løg, finthakket

1½ dl syltede rødbeder, finthakket

2 æg

1 dl persilleblade, hakket

1 spsk. soya

½ dl fløde

salt, friskkværnet peber

lidt smør og olie til stegning

Bland kapers, løg, rødbeder og persille i kødet. Tilsæt æg, fløde, soya, salt og friskkværnet peber, rør det hele godt sammen. Form til 8 små hakkebøffer. Brun bøfferne i lidt olie og smør, steg dem i 4-5 minutter på hver side. Server dem med en grøn salat med creme fraichedressing.