Salat med melon og parmaskinke

4 pers.

1/4 vandmelon uden kerner, skåret i tern

½ honningmelon, i tern eller brug et melonjern til at lave kugler med

1 hjertesalat, godt skyllet og slynget helt tør.

8 skiver parmaskinke

1 bdt. purløg, finthakket

2 spsk. olivenolie

1½ spsk. citronsaft

1 spsk. flydende honning

1 fed hvidløg, presset

Maldon salt, friskkværnet peber

Riv de tørre salatblade i grove stykker og læg i et lav fad. Fordel melon ovenpå. Riv parmaskinken i strimler med fingrene og fordel det over. Drys med purløg. Pisk citronsaft, olivenolie, salt, friskkværnet peber, honning og hvidløg sammen til en dressing. Dryp dressingen over, drys med salt og friskkværnet peber og server straks.