
Schnitzel med sauteret spinat
4 pers.
4 bagekartofler i smalle både
2 spsk. olivenolie
Maldon salt, friskkværnet peber
Schnitzel:
200 g panko rasp
4 kalveschnitzler
2 æg, sammenpiskede
salt, friskkværnet peber
Sauteret spinat:
2 kg. friske spinatblade
1 spsk. olivenolie
4 fed hvidløg, knust og finthakket
groft salt, friskkværnet peber
1 citron i både
Vend kartoflerne med olie, salt og friskkværnet peber. Kom dem i et ovnfast af og bag dem ved 200 grader i 20-30 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Vend panko med salt og friskkværnet peber. Bank schnitzlerne lidt flade, vend dem først i de sammenpiskede æg og derefter i raspen. Steg dem i lidt smør og olie i ca. 3-4 minutter på begge sider, efter tykkelse.
Sauter spinaten i olien sammen med hvidløg, til spinaten falder lidt sammen. Krydr med salt og friskkværnet peber. Server straks spinaten med kartoffelbådene og schnitzlerne.