2 pers.
1 spsk. muscovadosukker
1 tsk. Colemanns sennepspulver
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. hvidløgspulver
groft salt, friskkværnet peber
lidt olie til stegning
4 lammemørbrad, afpudset
Quinoasalat:
3 dl quinoa
3 spsk. limesaft
1 spsk. flydende honning
2 spsk. jomfruolivenolie
75 g friske dadler, udstenet, hakket
75 g ristede mandler, hakket
blade af et lille bdt. mynte, hakket
blade af et lille bdt. oregano
groft salt, friskkværnet peber
Bland sukker, sennepspulver, oregano, hvidløgspulver, salt og friskkværnet peber i en frysepose. Kom mørbradene i og masser krydderierne godt ind i kødet. Lad det trække fra ½ time til 4 timer i køleskab.
Kog quinoa efter anvisning på emballagen og hæld evt. overskydende vand fra. Pisk limesaft, honning og olie sammen og bland det i den varme quinoa, sammen med dadler, mandler, mynte og oregano. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Læg træspyd i blød i mindst ½ time i koldt vand. Sæt mørbradene på spyd og grill dem over gode kul eller på en grillpande. Server straks med den lune salat.