Skøn krydret “rub” (krydderiblanding)

1 glas

2 tsk. tørrede chiliflager

1 tsk. stødt allehånde

1 tsk. kanel

2 tsk. cayennepeber

3 spsk. tørret oregano

1 dl brun farin

½ dl Maldon salt

Kom alle ingredienserne i en frysepose og ælt det så godt sammen med fingrene, uden på posen. Eller kom det hele i en skål og brug fingrene til at blande det hele godt. Vær opmærksom på at sukkeret godt kan være svær at få fordelt ordentligt, men det er vigtigt at der ikke er klumper af brun farin i, så brug tid på det.

Kom det på et glas og det kan holde sig i flere måneder, hvis det opbevares tørt og i et tætsluttende glas.

God til tør-marinering (gnid det kød der skal bruges godt ind i krydderiblandingen og grill eller steg det).