6 pers.

Tærtedej:

200 g hvedemel

100 g koldt smør

75 g sukker

1 æg

1 tsk. appelsinskal, fintrevet

1 spsk. appelsinsaft

Citronfyld:

4 æg

150 g sukker

1 dl piskefløde

1 tsk. citronskal, fintrevet

1 dl citronsaft

korn af ½ stang vanilie

Desuden:

2-3 spsk. rørsukker

lidt piskefløde

Ælt hurtigt ingredienserne til tærtebunden sammen. Saml den til en kugle, pak den ind i film og læg den i køleskab i ½-1 time. Pres dejen ud i en tærteform og bag bunden ved 175 grader i ca. 15 minutter, i midten af ovnen.

Fyld:

Pisk æg og sukker grundigt til det er skummende og cremet, brug en el-mikser. Rør de øvrige ingredienser i en med grydeske og hæld fyldet på den forbagte tærtebund. Bag tærten videre ved 175 grader i ca. 45 minutter. Afkøl tærten helt. Drys 2-3 spsk. rørsukker over tærten og brug en lille gasbrænder til at karamellisere det med eller sæt det under grillen i ovnen i et par minutter. Hold øje med det hele tiden! Pisk lidt fløde til skum og kom det i en sprøjtepose, sprøjt små dutter hele vejen rundt i kanten af tærten og server.