
Små asiatiske deller på spyd, serveret med dip
4 pers.
400 g hakket kalv og flæsk, magert
2 spsk. fishsauce
2 tsk. flydende honning
3 forårsløg, finthakket
2 fed hvidløg, knust og meget finthakket
2 stængler citrongræs, fintsnittet (kun den inderste, bløde del)
1 spsk. friske mynteblade, hakket
2 spsk. korianderblade, hakket
salt, friskkværnet peber
lidt olie til stegning
Dip:
4 spsk. limesaft
4 spsk. soya
3 forårsløg, fintsnittet
1 spsk. friske korianderblade, finthakket
Bland alle ingredienserne i en foodprocessor eller ælt det sammen med hænderne. Form farsen til små kødboller, på størrelse med en valnød. Steg dem gyldne og sprøde i olie på en pande, sæt på små spyd og hold dem varme.
Dip:
Pisk alle ingredienserne til dip’en sammen i en skål og server til kødbollerne.