Spaghetti med aubergine og feta

4 pers,

spaghetti af god kvalitet i passende mængde

1 spsk. olivenolie

2 auberginer

4 spsk. færdigkøbt pesto

1 glas grillede, røde peberfrugter

200 g modne, aromatiske cherrytomater

100 g god fetaost, skåret i tern

1 potte frisk basilikum

50 g pinjekerner, let ristede

groft salt, friskkværnet peber

Skær auberginer i skiver på langs og grill dem på begge sider på en MEGET varm grillpande eller på en godt varm grill. De skal helst være let brankede. Læg dem på en tallerken og dryp olivenolie over.

Kog pastaen i rigeligt, godt saltet vand, til den er al dente. Hæld vandet fra og lad den dryppe af. Hæld væden fra peberfrugterne og lad dem dryppe af, skær dem i mindre stykker. Vend den friskkogte pasta med pesto, peberfrufgter, auberginer skåret i lidt mindre stykker, cherrytomater, feta og masser af friske basilikumblade skåret i strimler. Drys med letristede pinjekerner og krydr med salt og friskkværnet peber. Server med lækkert, groft brød.