
Sprøde chokoladecookies
ca. 15 store cookies
100 g smør
60 g sukker
75 g brun farin
1 æg
vaniliesukker
160 g mel
et nip salt
1 tsk. bagepulver
75 g god chokolade, hakket
Forvarm ovnen til 180 grader. Pisk smør og de to slags sukker godt og luftigt med en el-mikser. Pisk æg og vanilie i. Sig de tørre ingredienser samen og rør dem i dejen med en grydeske. Tilsæt grofthakket chokolade og stil dejen i køleskab i ca. 20 minutter. Tril dejen til kugler som trykkes lidt flade. Sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem midt i ovnen i 15-17 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle lidt af på pladen inden de flyttes over på bagerist hvor de køler helt af. Opbevares i tætsluttende kagedåse, når de er HELT kolde.