
Sprøde kyllingestykker
2 pers.
2 kyllingebrystfileter
3/4 dl rasp
½ tsk. tørret persile
½ tsk. hvidløgspulver
½ tsk. hvidløgssalt
2 tsk. balsamico
2 æggehvider
salt, friskkværnet peber
Bland rasp med alle krydderierne. Pisk æggehviderne og balsamico sammen i en anden skål. Smør et ovnfast fad. Dyp først kyllingestykkerne i æggehvideblandingen og derefter i raspblandingen. Hvis de ønskes endnu mere sprøde, dyppes de først i mel og derefter som beskrevet. Pres raspblandingen godt ned i kyllingen, så den ikke falder af. Læg i fadet og dryp med lidt olie. Bages ved 200 grader i ca. 20-25 minutter, til de er gennemstegte.