Squash-/kartoffelsalat

6 pers.

2 gule courgetter

500 g nye kartofler, skrubbede

5 marinerede, røde peberfrugter (fåes på glas)

3 skalotteløg, finthakket

blandede salatblade

Dressing:

2 spsk. dijonsennep

2 fed hvidløg, finthakket

1 dl sherry vineddike

salt, friskkværnet peber

Skær courgetter i strimler på langs og steg dem gyldne i olie, krydr med salt og friskkværnet peber. Tag dem af panden og læg på køkkenrulle, så de kan dryppe af. Vend kartoflerne med lidt olivenolie og salt. Bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter, lad dem køle af. Læg kartoflerne i en stor skål eller et halvdybt fad og vend med courgetter, løg og peberfrugt.

Dressing:

Pisk sennep med hvidløg og eddike. Tilsæt olie lidt efter lidt, til det bliver en tyk dressing. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Lige inden servering, dryppes dressingen over og det hele vendes godt rundt.