8 pers.

300 g mel

1 spsk. bagepulver

½ tsk. salt

4 spsk. sukker

75 g smør

1 æg

3/4 dl mælk

1 spsk. smeltet smør

Fyld:

250 g friske jordbær i skiver

2 spsk. smør

2 spsk. sukker

2 dl piskefløde

Bland mel, bagepulver, salt og sukker. Findel smørret i melblandingen. Tilsæt sammenpisket æg og mælk. Ælt dejen hurtigt samen. Tag dejen ud på bordet og del den i 16 stk. Form hver til en rund plade, ca. 6 cm. i diameter. Læg halvdelen af dejpladerne på en bageplade, pensl med smeltet smør og læg de resterende dejplader over. Forvarm ovnen til 225 grader og bag i ca. 10 minutter, til de er hævet og gyldne.

Drys de skivede jordbær med lidt sukker. Del kagerne, pensl med smeltet smør, læg jordbærskiver på og fordel fløden pisket til skum ovenpå. Pynt med lidt jordbær og server straks.