
Tapanade med oliven og figner
1 glas
1 fed hvidløg, pillet
3 ansjosfileter
ca. 1/4 dl god olivenolie
200 g figner
100 g sorte oliven uden sten
salt, friskkværnet peber
Klip den lille stilk af fignerne, halver dem og kom figner, oliven, hvidløg og ansjoser i en blender/foodprocessor. Kør til det hele er grofthakket. Tilsæt olie lidt ad gangen, mens der køres på lav hastighed. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Kom det i et skoldet glas og opbevar i køleskabet. Det kan holde sig i op til 4 dage.