Terrine med kyllingekød, blommekompot og pesto

4-6 pers.

2 æggehvider

1 skalotteløg

1 fed hvidløg, pillet

500 g kyllingefilet

salt, friskkværnet peber

1 spsk. majsstivelse

1½ dl piskefløde

1 tsk. mild paprika

1 pakke parmaskinke

friske timiankviste

1½ dl hønsebouillon

Blommekompot:

1 dl balsamido

1 dl rørsukker

2 stjerneanis

8 røde blommer, udstenet, skær blommer i kvarter

Mandelpesto:

2 spsk. olivenolie

30 g mandler, smuttede

1 spsk. persille, hakket

½ fed hvidløg

salt, friskkværnet peber

Kompot:

Bring eddike, sukker og stjerneanis i kog. Tilsæt blommerne og lad dem dampe i 2-3 minutter. Tag blommerne op med en hulske og lad så lagen koge ind til den bliver tyk og intens. Hæld den over blommerne og lad det køle af.

Pesto:

Blend mander, persille og hvidløg sammen. Tilsæt olie, til det har en passende konsistens og smag til med salt og friskkværnet peber.

Tag en kyllingefilet fra, som skæres i 1 cm. tykke strimler. Kom resten af kyllingekødet i en blender/foodprocesor og kør det til en finthakket masse sammen med løg, hvidløg salt, og friskkværnet peber. Tilsæt æggehvider, majsstivelse, paprika og fløde i, kød til det er en fil, fast fars.

Smør et stort stykke bagepapir med olie. Fordel parmaskinken på bagepapiret, så de går lidt ind over hinanden og danner en firkant. Bred farsen ud ovenpå – gøres lettest med en fugtig dejskraber – læg kyllingestrimlerne på midten og rul nu farsen til en tyk rulle, ved at bruge bagepapiret som  hjælp. Sno enderne som en nytårsknallert. Pak film udenom og sno også det stramt sammen.

Kom bouillon i en stor gryde og kog det op sammen med timiankviste. Læg kyllingerullen ned i, skru ned og lad det simre ved svag varme i ½ time. Sluk for varmen og lad det stå og trække i endnu en ½ time. Lad rullen køle helt af i køleskab, gerne natten over.

Hvis du ønsker at parmaskinken skal være sprød, kan rulle nu ristet lidt på alle sider. Skær rullen i skiver og server sammen med kompotten og mandelpesto.