Wokket svinekød

4 pers.

500 g skinkeschnitzler i strimler

jordnøddeolie

2 rødløg i tynde både

4 fed hvidløg, knust og finthakket

4 forårsløg, snittet

10 tørrede abrikoser i halve eller kvarter

1 tsk. friskrevet ingefær

1 lille tsk. gurkemeje

1 lille dåse kokosmælk

lidt vand eller grønsagsbouillon

groft salt, friskkværnet peber

Varm lidt jordnøddeolie op i en wok, til det er godt varmt. Kom svinekød i ad et par gange, svits til det bruner, mens der røres i det. Tag det op. Tilsæt evt. lidt mere olie hvis det er nødvendigt og lynsteg løg, hvidløg og forårsløg under konstant omrøring, til de begynder at tage lidt farve. Tilsæt abrikoser og krydderier, lad det stege med i 10-20 sek. under konstant omrøring. Tilsæt kokosmælk og ca. 2 dl vand/bouillon, lad det koge op. Kom kødet tilbage i wokken, smag til med salt og friskkværnet peber. Server straks med nudler eller ris.